Strandvejens Konditori

Når man nærmer sig Ebeltoft og kommer tættere og tættere på svinget ved Vibæk, strømmer den mest vidunderlige og intense duft af friskbagt brød dig i møde. På venstre side drages ens blik da også helt automatisk mod skiltet ”Strandvejens Konditori”. Den lange kø foran butikken vidner da også helt klart om ”bivirkningen” ved at fremtrylle autentisk, ærligt og velsmagende brød hver dag. Bage-ekvilibristerne Herdis og Kirsa formår at bringe kvalitet og kærlighed helt ud i fingerspidserne, når de ælter de ædle deje.

Stedet har også et dejligt konditori, hvor du dagen igennem kan nye en skøn kop kaffe med velsmagende konditorkager eller en lækker kvalitets-øl med det mest vidunderlige smørrebrød, man kan drømme om. Og det kan du kun, fordi Herdis er uddannet smørrebrødsjomfru fra ét af Danmarks mest anerkendte hoteller og Kirsa er Ebeltofts gudsbenådede svar på Mette Blomsterberg. Bedre bliver det ikke.

Herdis og Kirsa er et tydelig bevis på, at god kvalitet sagtens kan udfordre den stærkt udfordrende og frembrusende discountbølge. Besøg butikken og du er solgt med det samme. 

Adresse: Vibæk Strandvej 12, 8400 Ebeltoft.  Telefon: 86340777

Føtex Ebeltoft

Du kan handle trygt ved os og være sikker på, at vi har taget ansvar for de varer, vi sælger.

Hver dag arbejder vi i føtex på at gøre det nemmere for dig at handle. Handle godt, handle sundt og handle bevidst – du behøver ikke engang at tænke nærmere over det. Vi har sørget for, at du kan handle med ro i maven og endnu bedre smag i munden.

Garant for en helt særlig oplevelse – siden 1960

Herman Salling åbnede den første føtex i Aarhus i 1960. For første gang skulle danskerne gøre deres indkøb i et vaskeægte ”supermarked” – ligesom i Amerika. Det var en særlig oplevelse for de mange danskere, der mødte op på åbningsdagen.

Meget har ændret sig siden, men én ting forbliver uændret. føtex går stadig forrest, når det handler om at tilbyde danskerne en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige. Vi samler nemlig alle dine hverdagsfavoritter og alt til de særlige anledninger under ét tag – sammen med service i særklasse.

Den Stolte Slagter

Bag ”Den Stolte Slagter” gemmer sig i virkeligheden to stolte slagtermestre, Peder ”Thies” Bertelsen og Tage Severinsen, som har formået at bevare de stolte slagtetraditioner, der sikrer dig det bedste kød – mørt og velhængt med en gudsbenådet smag og aroma.

Udover butikken i Grenå, ruller de også ud med deres populære ”Slagtervogn” til bl.a. Ebeltoft havneområde for at glæde lokale kvalitetsbevidste kunder. Endvidere leverer de mad af høj kvalitet ud af huset lige efter dit ønske og din smag, så du trygt kan se Julen og Nytåret i møde uden stress og bare bruge tiden på dine gæster.

Joh, ”Den Stolte Slagter” har fart på – ikke så underligt, at de har etableret sig på ”Tempovej” 18 i Grenå.

Flere infos findes på nedenstående links:

https://denstolteslagter.dk/

https://m.facebook.com/DenStolteSlagter/

 

Ebeltoft Gårdbryggeri

Ebeltoft Gårdbryggeri håndbrygger frisk og lækkert øl hver dag i mere end tyve varianter til godtfolk og livsnydere. De fremstiller også vaskeægte sodavand af helt naturlige råvarer, som man gjorde det i gamle dage.

Det familieejede Bryggeri ligger smukt placeret som en naturperle i Nationalpark Mols Bjerge ved landsbyen Hyllested Skovgårde. Gården er fra 1860 og har en af Danmarks smukkeste udsigter, hvor man kan se direkte til Jernhatten og ud over Kattegat, mens man sidder og nyder en frisk fadøl eller en liflig sodavand i selskab med bryggeriets velsmagende tapas og sandwiches.

Deres helt vidunderlige øl og sodavand kan året rundt købes i velassorterede forretninger og på mange restauranter.

Bryggeriet er om sommeren blevet et turistmæssigt tilløbsstykke, fordi man her får verdens bedste øl direkte fra kilden i et symbiotisk samspil med det unikke natursceneri - tættere kommer man ikke på Himmeriget

http://www.ebeltoftgaardbryggeri.dk/sommer2020

https://www.facebook.com/Ebeltoft-G%C3%A5rdbryggeri-106130459460608

Hos Walter

En gammeldags købmandsbutik med et moderne luksussortiment

Den gode kvalitet og den gode service er i højsædet Hos Walter, hvor vi sammenligner os med den gamle købmandsbutik, hvor man var dus med kunderne - vidste hvad kunderne kunne lide og gerne ville have, og altid var parat med et godt råd eller inspiration til en gave.

Vi bestræber os på, at det skal være en oplevelse at komme i butikken – at sortimentet hele tiden skal overraske og friste og at du som kunde – lokal eller turist altid føler dig godt tilpas.

Vi glæder os derfor til at byde dig velkommen Hos Walter lige ud til de brostensbelagte gader i Ebeltoft.

Ebeltoft vin ost og specialiteter Hos Walter (hos-walter.dk)

 

NiNo Vingård


NiNo Vinmark ligger på en sydvendt skråning og er etableret i 2018.

Vi har godt 400 planter fordelt på 5 sorter.


Vi producerer hvidvin, rosevin, rødvin og mousserende æblevin.


Besøgende er velkomne efter aftale med Frede på tlf 20858114 eller Niels på 23608606


Adressen er Bakketoppen 1, Kejlstrup, 8410 Rønde.


Se og følg os på Instagram #NiNo Vinmark.

KVICKLY

Kvickly er din dagligvarebutik midt i Ebeltoft. Vi har byens slagter, der altid har gode kvalitetsvarer og tilbud der frister. Kvickly har et bredt udvalg af varer og vi fokuserer på den gode betjening. Handel ind i butikken med gode parkeringsforhold – midt i Ebeltoft.

Kvickly
Østeralle 16. 8400 Ebeltoft. Hent rutevejledning

Besøg os online på www.kvickly.dk

REMA 1000 er ikke bare en discountbutik. Vores vision er at blive kendt som det mest værdidrevne selskab, og derfor arbejder vi konstant på at rendyrke forretningsidéen og ideen om, at kunden er vores øverste chef.


Vores stærke værdier styrer, hvad vi gør og definerer, hvem vi er. Vi arbejder ud fra overbevisningen om effektiv drift, lave omkostninger, lave kalkulationer og stor varevolumen.


Og så tager vi ansvar. Derfor forsøger vi konstant at øge udbuddet af økologiske varer, bl.a. gennem vores medejerskab og samarbejde med Gram Slot, sælger Fairtrade-produkter, sponsorerer en række sunde initiativer og siger stop til madspild.


For os er det Discount med holdning. I REMA 1000 arbejder vi med mennesker – både bagved og foran kasselinjen – og det betyder meget for os. En indkøbsoplevelse er også et møde mellem mennesker.


REMA 1000 skal være symbolet på sund fornuft, folkelighed og dygtighed.