Vi starter hver tirsdag kl. 10

fra den store busholdeplads ved Østeralle. Lige overfor Kvickly i Ebeltoft.


Alle er velkommer - er du ikke medlem koster det 40 kr. pr. voksen.


Turens guide har muligheder for at ændre i progtammet på den enkelte tur. 


Bemærk at vi i vintertiden aflyser hvis der er risiko for glatte veje og stier


Du deltager på eget ansvar.  

Se filmen om vores cykelture

Her følger de kommende ture

Tirsdag den 4.aug.  2026


Hasnæs Rundt - guide Anne


Hasnæs er halvøen fra Nøset tværs over til Dråby Stand Camping  og ned til Øerne.

 
Vi begynder turen med at cykle gennem havnemiljøet i Ebeltoft, måske så over Ahl til Øer, gennem Lille Raneladegård, den økologiske gård med alle dyrene og videre til Blushøj, hvor vi kan opleve den mest fantastiske udsigt til øen Hjelm.


E dejlig flad rute hvor alle kan være med.

Tirsdag den 11. aug.  2026


Skovbjerg  - guide Tommy


Cykelturen bringer os til Skovbjerg i Mols Bjerge og en lille vandretur til mindestenen for A. P. Møller, der opkøbte området, men i 1971 overdrog området til Statsskovvæsenet.


Dette opkøb har formodentlig reddet området fra at ende som sommerhusområde. I dag er skoven fredet og får derfor lov at stå uberørt som en smuk naturskov.


Tirsdag den 18.  aug. 2026


Rundt om Ebeltoft - guide Egon


Dagens cykeltur bringer os rundt om Ebeltoft.
Vi skal se Ebeltoft Golfbane.


Oplever den mest fantastiske udsigt over Ebeltoft by. Vi passerer den Europæiske Filmhøjskole og kikker ind til Danmarks flotteste Vandrehjem.


Vi skal se kunst ved Kvadrat, og endelig slutter cykelturen med en tur gennem havneområdet

Tirsdag den 25. aug. 2026


Den Store Mols tur - guide Ove


41 km. i bjergene på Mols - (uden grusveje). En cykeltur med hele 6 kulturfortællinger på Mols Cykelturen går over Handrup, til Lyngsbækgård. Videre til Femmøller mod Basballe og Agri, her nyder vi udsigten over Danmarks højest beliggende sø, 97m. over havet.


Sådan fortsætter vi rundt på kanten af Mols Bjerge