DE TRE MUSKETERER

25. JANUAR 2023 KL. 19:30


Arrangør: Syddjurs Teaterforening


Glæd dig til en festlig forestilling med intriger, store fægtescener, kærlighed, komik, onde skurke og ædle helte.  

Alexandre Dumas’ klassiske fortælling ”De tre Musketerer” rummer det hele. 

De tre musketerer, Porthos, Athos og Aramis, franske elitesoldater ”with a license to kill”, opdager et ondskabsfuldt komplot, der skal vælte den franske trone. 


De tager den unge D’Artagnan under deres vinger, og sammen kaster de fire helte sig ud i kampen for at afsløre komplottet og redde ikke bare den franske trone og Dronning Annas ære og ægteskab, men hele Europas fremtid. 


I historien møder vi, ud over de 4 helte, den franske Kong Louis 13. og Dronning Anna, skurken Rochefort, den onde spion Milady de Winter, den magtfulde kardinal Richelieu og mange flere. 


I denne ”sværdvægter” af en forestilling spilles, synges og danses alle disse roller i fuld scenografi, lys og kostumer af Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen. 


Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave af ”De tre Musketerer” tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik. 


Produceret af Figaros og Den Ny Opera 



OBS: Aftenen indledes af fejring af Syddjurs Teaterforenings jubilæum (30 min.) med bl.a. tale ved borgmester Michael Stegger og lancering af foreningens jubilæumsbog, som publikum får med sig hjem. Herefter vises forestillingen, der varer 120 min. inkl. pause.